Udgivelser
Thomas Rathsack udgav i 2009 selvbiografien "Jæger - i krig med eliten". Bogen blev desuden udgivet i Norge, Sverige, Finland og Bulgarien og har solgt mere end 120.000 eksemplarer.
Thomas Rathsack debuterede som romanforfatter med bogen "Shadow Army" der udkom i 2011.
Shadow Army

En terroraktion mod den danske ambassade i Islamabad dræber 11 mennesker. Angrebet er udført af Al Qaidas eliteenhed, Shadow Army, med topterroristen Mohammed Jamal Azzam i spidsen.
Tre patruljer fra Jægerkorpset indsættes i den hemmelige Task Force Black, som har til formål at eliminere højtstående Al Qaida-medlemmer. De danske elitesoldater forbereder en operation i de uvejsomme bjerge mellem Afghanistan og Pakistan for at få ramt på Azzam, men Al Qaida viser sig stærkere end antaget, og det kommer til en voldsom ildkamp.
Den 34-årige jægersoldat Michael Plessner såres hårdt og slipper kun væk med nød og næppe. Et par døgn senere bliver han fundet af en 14-årige afghansk dreng, Jahwed, som bringer ham til sin landsby. Her bliver Plessner omfattet af den lokale stammekultur, som indebærer, at landsbyboerne beskytter ham med deres eget liv som indsats.
Men det rygtes, at Plessner holder sig skjult i landsbyen, og Al Qaida-cellen vender tilbage. En ny blodig konfrontation venter.
Læs mere her
Jæger - I krig med eliten

En bog om og med en jægersoldat på hemmelige operationer i Irak og Afghanistan, om indfriede drengedrømme og ikke mindst det broderskab, der opstår blandt jægersoldater.
Et broderskab som er altafgørende for succes på slagmarken.
Læs mere her